Praktisk information

Central beliggenhed
Flere af vores førstegangspublikummer tager fejl af vores adresse og møder i stedet op i Kronprinsessegade. Selvom der ikke er langt mellem de to gader, så er det surt at tage fejl. Husk derfor at teatret ligger på den knapt så lange "tronfølgervej" i centrum af København.

Vejviser
Det er nemt at komme til teatret med offentlige transportmidler. Tag tog, bus eller metro til Nørreport og gå ned af Købmagergade indtil Købmagergades posthus. Kronprinsensgade ligger på venstre side lige efter posthuset. Teatret ligger i nr. 7 lige overfor Café Sommersko.

Parkering
Det er desværre ofte svært at finde en parkeringsplads. Nærmeste parkeringshus er placeret ved Israels Plads tæt på Nørreport. Teatret anbefaler, at man benytter offentlig transport.

Mad og drikke
På teatrets 1. sal er der en hyggelig lille bar og foyer. Her er det muligt at købe drikkevarer til rimelige priser både før og efter forestillingen samt under koncerter. Drikkevarer må gerne medbringes i salen under forestillingen.
Hvis I kombinerer jeres teatertur med en middag i byen, er nærområdet fyldt med hyggelige spisesteder.

Dørene åbner
Teater, bar og billetkontor åbner en time inden forestillinger og koncerter.

Adgangsforhold
Teater- og koncertsalen ligger på 1. sal, og der er desværre ikke elevator. For nærmere information kontakt teatrets administration.

Dankort
Der kan betales med dankort. Vi modtager desværre ikke øvrige betalingskort.

Bemærk
Der er unummererede pladser til alle arrangementer. Døren til salen åbner fem minutter før forestillingen eller koncerten begynder. Til teaterforestillinger lukker dørene præcis. Af hensyn til forestillingen og det øvrige publikum er det ikke muligt at blive lukket ind herefter.

Byens Levende Scener
Københavns Musikteater er en del af sammenslutningen Byens Levende Scener. På hjemmesiden www.levendescener.dk kan du finde information om byens store udvalg af intime teaterforestillinger.


nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende vores program og invitationer til vores arrangementer.

*

*

X